Pardonpeton!

La vera aspekto de la retejo ne povas por esti korekte rigardata per via retumilo.
La adreso:
Universala Esperanto-Asocio
Nieuwe Binnenweg 176, 3015 BJ Rotterdam, Nederlando
tel.: +31 10 436 1044
faks.: +49 30 364280169
rete: vidu la liston
 
tekoiku2011 → vikingetiden, nationalisme ...
Vikingetiden, nationalisme og historieskrivning
Hidenori Kadoja
Resumo

I den skandinaviske historie kaldes perioden mellem ca. 750–1050, dvs. den sidste del af jernalderen eller den tidlige del af middelalderen, for ”vikingetiden”. Denne epoke har længe tiltrukket ikke kun historikere og arkæologer, men også det almene publikum, også i lande uden for Norden. Som et iøjnefaldende historisk fænomen interesserer vikingerne dem på forskellig måde. Hvad er en viking, hvorfor gjorde de som de gjorde, hvilken betydning og rolle havde de i Skandinaviens og i Europas / menneskehedens historie? Man kan læse en mange forklaringer i masser af bøger på mange forskellige sprog, som giver forskellige svar på sådanne spørgsmål. Men indtil den seneste tid har mange der interesserer sig for vikingerne haft en tendens til at glemme at diskutere en vigtig side af historien. Meningen med dette foredrag er at gøre opmærksom på den og give lidt af en analyse.

Som en populær del af historien beskrives og forklares vikingerne på forskellige måder. Således behandles et spørgsmål først af historievidenskaben som siden gennem analytisk behandling af de historiske kilder, f.eks. arkæologiske levn eller gamle krøniker, finder det mest passende svar, som lidt efter lidt fornyes gennem forskningens fremskridt, hvilket er historiens rolle som en af videnskaberne. Men enhver historie kan ikke stå alene som et resultat af et videnskabeligt studium, sådan som det ses i andre videnskaber. For i historisk forskning og historieskrivning kan man ikke undgå en kraftig påvirkning fra det samfund og den tidsalder som historikeren selv lever i; de spørgsmål som skulle være forskningens udgangspunkt, kan kun stilles inden for de samfundsmæssigt givne rammer. Hvis man med det i baghovedet studerer vikingernes historie bagud i tid, vil man opdage at historieskrivningen om vikingerne har visse karakteristika, som påvirker den rekonstruerede historie selv. Den videnskabelige udforskning af vikinger begyndte netop som nationalstaterne var ved at opstå i Skandinavien, hvilket var retningsgivende for studiet. Under verdenskrigen blev vikingerne følgelig et passende redskab for racister. I forelæsningen vil sådanne relativt glemte dele af vikingehistorien blive fremlagt, med fokus på at de slet ikke er en sag alene i fortiden.

El Gazetaraj Komunikoj

UEA invitas prelegi en la 74-a IKU-sesio en Belfasto
Gazetaraj Komunikoj n-ro 912 (2020-10-20)

IKU-libro 2020: rekorde elŝutita
Gazetaraj Komunikoj n-ro 900 (2020-08-10)

Programo de la Internacia Kongresa Universitato (IKU) en Montrealo
Gazetaraj Komunikoj n-ro 856 (2020-03-19)

UEA invitas IKU-prelegantojn por Montrealo ĝis 15.01.2020
Gazetaraj Komunikoj n-ro 841 (2019-12-25)

UEA invitas prelegi en la 73-a IKU-sesio en Montrealo
Gazetaraj Komunikoj n-ro 823 (2019-09-11)

tekoiku2011 → vikingetiden, nationalisme ...
Supren
UEA, 2026