
I 1960 satte den unge radioastronom Frank Drake sig for at opdage intelligente radiosignaler fra andre stjerner gennem et nyt magtfuldt apparat: radioteleskopet. Hans observationsprojekt, kaldet Projekt Ozma, varede nogle måneder og grundlagde en ny forskningsgren: søgning efter intelligens uden for jorden (SETI). Der er siden blevet foretaget hundredvis af lignende men meget større anlagte projekter, men indtil nu uden resultat. I halvfjerdserne spillede sovjetiske astronomer en vigtig rolle i SETI, i firserne og halvfemserne er det gledet over på NASA. Der fødtes en ny videnskabsgren, astrobiologi, der undersøger mulighederne for udvikling af liv uden for jorden (http://astrobiology.nasa.gov/). Der kom fart i foretagendet da man opdagede planeter uden for solsystemet, og dem kender man nu mere end fem hundrede af. Flere af de solsystemer man har opdaget i den seneste tid, har planeter der ligner jorden, med potentiale for liv. Den første forelæsning gennemgår SETI’s 50-årige historie og viser de metoder og apparater som videnskabsfolk bruger for at efterspore liv og civilisationer uden for jorden. Den anden AIS-forelæsning vil fokusere på astrobiologi og søgningen efter planeter uden for vores solsystem, og den tredje vil omhandle chancerne for at finde liv uden for jorden og de nye kraftfulde radioteleskop-netværk, som ifølge SETI-forskerne stærkt vil forbedre chancerne for at opdage signaler fra udenjordiske civilisationer.
UEA invitas prelegi en la 74-a IKU-sesio en Belfasto
Gazetaraj Komunikoj n-ro 912 (2020-10-20)
IKU-libro 2020: rekorde elŝutita
Gazetaraj Komunikoj n-ro 900 (2020-08-10)
Programo de la Internacia Kongresa Universitato (IKU) en Montrealo
Gazetaraj Komunikoj n-ro 856 (2020-03-19)
UEA invitas IKU-prelegantojn por Montrealo ĝis 15.01.2020
Gazetaraj Komunikoj n-ro 841 (2019-12-25)
UEA invitas prelegi en la 73-a IKU-sesio en Montrealo
Gazetaraj Komunikoj n-ro 823 (2019-09-11)